Løgumkloster civile HundeførerforeningForeningen blev etableret 18. januar 1999, hvor 6 personer satte sig sammen og etablerede Løgumkloster Hundeskole. Personerne var: Ole Pørksen, Knud Olsen, Grethe Rasmussen, Steen Æbelø, Johnny Hansen og Marian Clausen. I første omgang fik foreningen tilladelse til at benytte Løgumkloster Kommuneskoles sportsplads og træningen startede den 15. marts 1999 med 8 fremmødte hunde og i løbet af året var der tilgang, så året endte med 36 medlemmer. Senere fik vi adresse på Jørgensgårdvej 31 sammen med ungdomsskolen. I 2003 fik vi bygget vores klubhus og fik egen adresse på Jørgensgårdvej 33 D. I 2010 besluttede vi at flytte til større og bedre faciliteter. Vi lejede en tidligere ridebane med tilhørende klubhus. Klubhuset kaldes nu for havestuen, eller terrassen, hvor der er udsigt over det ene af træningsarealerne. En af de helt store fordele er at der er toiletfaciliteter i havestuen, hvilket der ikke var på den tidligere adresse. En anden fordel er at trænings arealerne, der er større og forholdsvis adskilte så hunde fra forskellige hold ikke så nemt render sammen. Vores klubhus har vi flyttet med ud på den nye adresse, hvor der fortsat er mulighed for at købe kaffe, sodavand og diverse andre lækkerier samt div. ting til hundene og til træningen. |