HvalpetræningTilbage

En god start med din nye hvalp, betyder meget for hvorvidt jeres forhold til hinanden, når hunden er voksen, bliver. LcH hjælper dig med at undgå nogle af de situationer du måske har set andre hundeejere havne i. På hvalpeholdene får både hund og ejer forståelse for samarbejde, læring samt grundlæggende færdigheder.

Når man ankommer i klubben med en hvalp eller unghund, kan det være en god ide at lade hunden sidde i bilen og vente på at få lov til at komme ud og igang. Når hunden tages ud, bør den luftes så træningen ikke får for mange afbrydelser af denne grund. Under træningen skal hunden være iført halsbånd og en line (ikke flexliner eller lignende). Du skal medbringe små godbidder som hunden er vilde med, små stykker pølse, skinke tern eller en fjerdedel frolic er ofte et hit, men find den type som din hund finder uimodstålig. Nogle hunde er meget glade for et stykke legetøj som kan medbringes og anvendes som ekstra belønning, men undlad ikke godbidderne. Det kan være en fordel kun at anvende den konkrete type godbidder i trænings situationer, da hunden så ved at det er ekstra godt at gøre noget på komando, holde fokus eller som er svært. 

Træningsarealet ligger ikke lige ud mod vejen men der er alligevel sat hegn op ud imod vejen, hvilket giver en tryghed under træning, og giver mere mod på indkald uden line, så du er sikker på at kunne kalde hunden til dig.

 

Et eksemple på hvalpe træning:

En vigtig del af hvalpetræningen er en række kontaktøvelser. En af dem er "øjenkontakt" (Lånt fra DcH Holstebros Indslusningsfolder).

 

Kontaktøvelse

Vis hunden at du har en godbid i begge hænder. Det er lige meget, hvilken stilling hunden er i. Det vigtigste er at man er på niveau med hinanden.

Hunden vil automatisk snuse til hænderne, men man skal sidde fuldstændig stille og uden at sige noget som helst.

Kontaktøvelse
Øjenkontakt

Når hunden  har fuldstændig øjenkontakt er det ønskede opnået. Det skal være naturligt for hunden at kigge i øjnene.

Når øjenkontakten er opnået, så belønnes der straks med en godbid fra den ene hånd. Dette forløb gentages mange gange for at skabe naturlighed for kontakt til øjnene.

Belønning